Et af problemerne for bloggen er, at den i sin natur oftest er et en-mands projekt. Det lægger dels et stort pres på bloggens ejer … dels gør det at der bare ikke bliver skrevet så meget. De fleste af os der blogger har arbejde ved siden af. Vi har andre ting vi beskæftiger os med – bloggen er der bare for at kunne give afløb  for vores iboende trang til at publicere.

For det er jo det som er så fuckin fantastisk. Da jeg var 10 år i 1983 drømte jeg om at lave et rigtig blad. Jeg fik sågar fat på en spritduplikator, men drømmen brast da jeg indså hvor utroligt besværligt det ville være at skrive, redigere, trykke og distribuere sådan et blad. Hvis jeg dengang havde fået af vide, at når jeg blev voksen så kunne jeg udgive tekster, billeder og video til hele verden …. så havde jeg nok ikke troet på det. I min optik lød flyvende biler noget mere realistisk end verdensomspændende publikation.

Så løsningen ligger jo lige for – nemlig at grave tilbage i en kollektivistisk fortid og skabe en fællesblog. Det er ikke nogen synderligt original ide, det er set mange gange før, men det gør den jo ikke nødvendigvis dårlig. Helt konkret forestiller jeg mig en kernegruppe af 10-20 skribenter der går sammen og forsøger at skabe en blog sammen. Ikke kun ved at samle artiklerne fra individuelle blogs, men ved at kunne fungere, som hinandens sparring, redaktion og inspiration. At kunne fordele stofområder imellem sig og måske skabe en blog der føles som om den hænger sammen. Faktisk som et tidsskrift – bare med en fuldstændig flad redaktionel struktur, hvor alle er lige.

Så dette er at betragte som en kontaktannonce … for jeg håber jo nogen har lyst til at være med. Emnet ville være medier, politik (måske især medie politik), ophavsret, nye trends, sociale medier, kommunikation etc. Det behøver ikke at være super stramt defineret – og jeg mener heller ikke det er noget jeg skal bestemme. Det jeg ser for mig er meget samme emnekreds som man ser hos f.eks. Wired. Først og fremmest handler det om at finde en gruppe af mennesker der har lyst til at være med i sådan et samarbejde og som måske, som jeg, allerede har en blog, men savner modspil og trafik.

Fællesskab gør stærk … også på en blog. Smid mig et tweet på @adambindslev eller en mail på ab(a)adambindslev.dk …

PS.: Jeg lægger gerne serverplads til – og laver et basalt WP-site der kan fungere som udgangspunkt (men er også åben for andre, som har lyst til at hoste).

(billede af bgottsab - Creative Commons)

Buzz ligner på mange måder FriendFeed – og ønsker at være en konkurrent til Twitter. Det er ingen af delene. Der er masser af potentiale … men nu står det stille.

Der hvor Buzz ligner FriendFeed er i evnen til at trække indhold ind fra andre tjenester – f.eks. Flickr, YouTube og Blogger. Det er smart og giver mulighed for at samle hele den sociale strøm et sted. Eller … for det er her problemet er.

Da Buzz kom frem var der kun få tjenester man kunne hente indhold fra. Dengang tænkte jeg … det er lige startet, det skal mok komme. Men nu – mange måneder senere – er ser ikke sket en skid. Buzz ligner sig selv. Det er skidt.

Har Google glemt Buzz? Droppet det? Kommer der mere udvikling? For ellers tror jeg ikke på det meget længere. Bare et par ønsker her:

- Mulighed for import af RSS-feeds
- Mulighed for import fra Digg, Delicious etc.
- Eksport så ting postet til Buzz kan indgå i ens Twitterstrøm
- Corporate Google Apps Buzz-konti

Så tror jeg stadig på det. For Buzz kunne altså godt være “all that”.

• Dag 200 – “Stille kærlighed”. Jeg skulle forberede min World Wide Photo Walk lørdag den 24. juli … og derfor gik jeg ruten gennem Århus for at være sikker på, at den var fremkommelig, ikke for lang og så videre. Det her par så jeg på havnen og nød den meget stille og modne kærlighed som de udstrålede.
• Dag 201 – “Pjækker”. Bilen til service og jeg på kontoret. Men bilen var færdig tidlig … og efter at have hentet den kunne jeg ikke få mig til at tage tilbage. Så jeg smuttede til Bønnerup og drak en Stella i solen.
• Dag 202 – “Sømand”. Der var Tall Ships Race i Aalborg – og på det indonesiske skib underhold de med eget “skibs-band”
• Dag 203 – “Sommerfest”. Bare fordi man har en enmandsvirksomhed, skal man jo stadig kunne holde en sommerfest. Det vil sige … i virkeligheden var jeg bare i Århus for at drikke nogle øl og så tage toget hjem igen.
• Dag 204 – “Verdensherredømme”. Jeg læste et sted, at hvis menneskene forlod jorden og overlod dyr og planter til sig selv så ville jordoverfladen stort set være dækket af efeu efter ca. 10 år. Alene af den grund må man have stor respekt for efeu
• Dag 205 – “World Wide Photo Walk”. Fototur gennem Århus med over 20 deltagere … her er et af mine billeder fra turen
• Dag 206 – “Ensom rytter”. Endnu et marked – denne gang vikingemarked på Trelleborg, hvor denne ensomme rytter red mod det store slag

68dc02896a0a4137895cd805caba4f12

Alle billederne er taget med min 70-200 f2.8, som er et fantastisk objektiv til sådan en begivenhed. Den giver hastighed nok til at kunne fryse action – og rækkevidde nok til at kunne fotografere folk, der slås med sværd uden at komme i alvorlig fare selv.

Den største udfordring ved at fotografere selve slaget var, udover afstanden, at undgå at der var publikum (i moderne tøj) eller vindmøller i baggrunden. Jeg måtte kassere en del billeder på den bekostning, men endte med disse 38 som viser begivenheden ganske godt. Efterbehandling er lavet i Lightroom.

Middelaldermarkedet i Århus var virkelig et godt sted at fotografere – dog med visse udfordringer. Der var langt flere mennesker end på Gl. Estrup – og derfor var man nød til at sno sig lidt ekstra. En stor udfording var desuden, at især kampopvisningen virkelig fik sat autofokus på prøve – og jeg endte med at konkludere, at jeg kom mindre galt afsted med at stille fokus manuelt. Der er klart nogle teknikker der jeg skal træne – dels at stille manuelt (og hurtigt) og dels at skifte fokuspunkter fremfor altid at bruge centermåling og rekomponere. Det går simpelthen for langsomt når der er nogen som slås med sværd(!)

En af de bedste måder at komme ud af den slags kreative dødvander er at sætte nogle regler. Det er vist blevet især illustreret af Von Trier og Dogme-konceptet, og det er bare en god ide. Jeg postulerer altså ikke at have fået nogen synderligt original ide ved at begrænse mig selv – men jeg var nød til at prøve.

Begrænsningen lå lige for. Til jul fik jeg en Lensbaby 3g. Jeg har brugt den i perioder, men den har også ligget meget i min fototaske – det er trods alt et ret sært objektiv. For dem der ikke kender Lensbaby, så er det et 50mm objektiv, hvor man udskifter blændeskiver ved rent fysisk at smide en metalskive ind i objektivet. Man stiller skarpt ved at trykke eller hive i bælgen som den er lavet af. Det lyder underligt, det ved jeg godt, men er faktisk ret intuitivt når man prøver det. Fordelen ved metoden er at man kan lave billeder med meget selektive fokusområder, da man kan ændre på fokusplanet i billedet.

Det er ikke et objektiv der kan bruges allround … men det er et ret fantastisk stykke fotografisk legetøj, som tvinger en til at tænke og se billeder på en anden måde end de traditionelle objektiver. Så som en øjenåbner og kreativ igangsætter er det virkelig godt. Først og fremmest fordi det er sjovt.

Resultaterne af min vandretur rundt i Århus ses herunder …

• Dag 193 – “Vartegn”. Ved indkørslen til Grenaa står dette vartegn. Ikke ligefrem et hovedværk i kunsthistorien, men efterhånden som jeg har kørt forbi det hundredevis af gange har jeg lært at sætte pris på det
• Dag 194 – “Arbejder stadig”. I dag virker det som om jeg er en af de eneste i verden, der stadig er på arbejde.
• Dag 195 – “Strand”. Efter to kundemøder om formiddagen var det tid … til at lave ingenting og tage til stranden
• Dag 196 – “Zoo”. Endnu en dag med arbejde – og delvis lediggang. Denne gang i Munkholm Zoo (altså lediggangen)
• Dag 197 – “Tænker for meget … eller ikke nok”. Kunne bare mærke at der var noget galt. Nogen gange tror jeg, at jeg tænker for meget. Andre gange lader jeg bare tingene ske og tænker ikke nok. Men nu er jeg da kommet til nogen konklusioner. Som f.eks. at jeg ikke længere gider forsøge at blive rig. Jeg er objektivt ligeglad.
• Dag 198 – “Violin”. Fra Århus Middelaldermarked. Violinisten i orkesteret “Själ”
• Dag 199 – “Stop Being Boring”. Jeg gider ikke være kedelig. Jeg gider ikke tage kedelige billeder.

Helt frisk ude af pakken

Jeg har været iPhonebruger siden 3G og opgraderede senere til 3GS. Og jeg er ikke i tvivl om, at ingen teknologi så grundlæggende ændrede min måde at arbejde på, som iPhonen. Jeg blev uafhængig af min computer og kunne klare en del af mine daglige opgaver på telefonen – læse og skrive mails, browse web, opdatere Facebook og Twitter, opdatere blogs og så videre. Ydermere kunne jeg bruge telefonen til “tethering” – altså som modem, så jeg kunne være online med min PC.

I de to år jeg havde en iPhone tror jeg ikke der er mange tidspunkter, hvor telefonen befandt sig mere end 50 meter fra mig. Jeg har altså været en decideret storforbruger af min telefon. Og alligevel er jeg skiftet fra en iPhone til den Androidbaserede HTC Desire. Især for at prøve noget nyt.

Første indtryk

Og hvordan er det så? De første 24 timer var frustrerende. Når man har været vant til den måde IOS på iPhone fungerer, så er Android meget meget anderledes. Og sværere. Mange anmeldere siger at det er mere “ingeniøragtigt” – og det kan jeg kun sekundere. Pludselig er man nede og rode med et virkeligt styresystem – med filmapper, taskmanager og muligheden for at gøre noget forkert(!)

Man kan ændre stort set alt på en Android-telefon. Man kan sætte widgets op på de forskellige “hjemmeskærme”. Man kan lave genveje. Man kan sætte ting til at køre i baggrunden. Man kan lave animerede tapeter. Og alt det kommer med en pris – batterilevetid.

Da jeg lige fik min Desire lod jeg de animerede tapeter, de forskellige widgets og meget af det andet som HTC havde preinstalleret forblive aktivt. Hvilket medførte en batterilevetid der var radikalt meget dårligere end min iPhone 3GS. Og en stor frustration fra min side.

Tilpasning

Så gik jeg igang med at tilpasse. Jeg ændrede frekvenserne på de tjenester som telefonen synkroniserede med. Jeg skiftede tapet til noget der ikke bevægede sig. Jeg fjernede widgets til højre og venstre. Jeg ændrede lysstyrken på telefonen. Og så kunne batteriet pludselig godt følge med. Som med iPhone kan det klare ca. 1 dag. Ikke imponerende, men heller ikke elendigt.

Tilpasningen er nok den største forskel jeg oplever ved at skifte. Jeg kan vitterlig stort set ændre alt – også i en grad hvor telefonen fungerer dårligt. Det kunne jeg ikke på iPhone, hvor oplevelsen er beskyttet af Apple. Men her kan jeg altså eksperimentere med forskellige widgets og forskellige måder at sætte det hele op på. Det er altså ret fedt. Pludselig har man fået kontrollen tilbage – sammen med ansvaret naturligvis.

Ingen bånd

Den anden enorme forskel jeg oplever er, at min nye telefon og min computer ikke har noget synderligt nært forhold. Min iPhone var konstant sat til USB-stikket for at synkronisere podcasts, musik og programmer fra iTunes. Sådan fungerer det ikke hos Android. Der er telefonen en enhed der står alene. Der findes et program til at synkronisere kontakter etc. med en PC – men det er ikke obligatorisk. Faktisk følger det ikke engang med telefonen, men skal downloades fra HTCs hjemmeside(!)

Jeg bruger ikke HTC Sync til at synkronisere noget, så jeg kan ikke sige noget om hvordan det fungerer – men jeg har de installeret da tethering ellers ikke fungerer – og det er en feature som jeg bruger meget.

Det at telefonen er en helt selvstændig enhed betyder, at man bruger den anderledes. Jeg bruger f.eks. Google Listen til at hente podcasts – og det er noget telefonen selv gør mens den oplader, eller bare mens den ligger i min lomme. Jeg skal altså ikke tilbage til min PC for at se om der er kommet nyt. Istedet ankommer de helt problemfrit til min telefon.

Det betyder så også at jeg, for at lægge musik på telefonen, enten skal downloade direkte til den – eller at jeg skal tilslutte den til min PC som et diskdrev og så trække filerne over fra f.eks. iTunes. Det føles old-school, men det virker. Men oplevelsen er ikke så nem og integreret, som den var på iPhone.

Mail, kalender og kontakter

Jeg er storforbruger af Google Apps for Business. Har faktisk 5 domæner kørende som Google Apps. Så integrationen af netop Gmail og Google Calendar er ret kritisk for mig. Og det fungerer. Fremragende!

Det burde vel også være sådan når nu styresystemet kommer fra Google, men jeg må sige at det har oversteget mine forventninger. Alle fem konti kører i Gmail-applikationen – og i modsætning til på iPhone er alle mine mails søgbare – ikke kun dem som ligger downloadet i indbakken. Det er en stor forbedring i forhold til det, jeg har været vant til.

Kalender kræver lidt tilvænning – men fungerer fint. I modsætning til mail, så kan man kun hente kalender fra EN Google-konto. Det frustrerede mig først, men grunden (og løsningen) lå lige for. Hvis jeg vil have flere kalendere, skal jeg bare oprette og dele dem med den konto som er “hovedkonto” på telefonen. Og vupti – nu har jeg 10 kalendere som jeg kan se og redigere på telefonen. Men det er altså noget man gør i sin Google Calendar – ikke på telefonen.

Kontakter fungerer også fremragende. De henter ind fra Google Apps – men ikke kun derfra. Også Facebook, Flickr og Twitter bliver hentet ind. Dermed kommer der billede, adresseoplysninger etc. på mine kontakter. Jeg kan savne, at LinkedIN var en del af dette kontakt-mashup, men måske kommer det.

Fungerer mail, kalender og kontakter bedre på Desire end iPhone … ja det syntes jeg. Det er anderledes, men mere fleksibelt og med flere muligheder end jeg har været vant til.

Forbedringer over iPhone

Hvad er der ellers som er bedre på Desire end på iPhone. Jeg har kun haft telefonen en lille uge, så jeg kan ikke fælde en endelig dom – men der er nogen ting der springer i øjnene:

• Multitasking – for alvor. Her kører der programmer i baggrunden – f.eks. Seesmic til Twitter, gTalk (Googles chatfunktion) og Google Listen (til podcasts). Det kan godt dræne batteriet, så man skal huske at slukke for nogen af dem – men det fungerer. Det betyder at gTalk pludselig er ligeså effektivt som SMS – og at en @-besked på Twitter bliver meddelt øjeblikkeligt
• Navigation – her er forbedringen kollosal. Telefonen kan fuldt ud afløse min gamle Garmin (så længe jeg har dataforbindelse). Her er fuld GPS-funktionalitet med vejvisning etc. Og da kortoplysningerne kommer fra Google Maps kan man søge på virksomheder, personer, vartegn og meget andet. Fungerer – og fungerer godt. Og det er gratis med i telefonen.
• Kamera – ja ja – iPhone 4 er sikkert endnu bedre, men Desires kamera ER bedre end jeg havde i 3GSeren. Med kommende Froyo update (næste udgave af Android som HTC har næsten-lovet at opdatere til i efteråret) skulle det måske endda kunne køre HD-video.
• Filsystem – man kan downloade filer, f.eks. PDF, og vedhæfte dem til en mail. Eller uploade dem via FTP(!!) For en webadmin-nørd som mig er det faktisk ret store sager. Det betyder rent faktisk, at jeg, med lidt snilde, kan optage en video og lægge den på en webside uden at skulle omkring min PC.

Det savner jeg fra iPhone

Ingen roser uden torne. Jeg kan godt savne den mere polerede brugeroplevelse på iPhone. Og så savner jeg nogle helt konkret apps, som fandtes til iPhone og som enten slet ikke findes – eller som er langt dårligere på Android-platformen.

• Facebook – Facebook applikationen på iPhone er lysår foran den på Android. Der er grundlæggende funktioner, som fungerer fint på iPhone som ganske enkelt ikke er der. Først og fremmest kan jeg ikke se, eller opdatere, fan-sider. Det er ellers noget jeg har brugt en del i mit arbejde, hvor disse sider udgør en vigtig del af markedsføringen for de virksomheder jeg arbejder med. Opdatering nu!
• Skype – Hvorfor er der ikke Skype på min telefon? Godt nok er der Nimbuzz, og det kan næsten det samme, men jeg vil da have min Skype applikation
• Spil – Ja ja, der er spil. Men de er ikke i nærheden af den kvalitet som er på iPhone. Hvor er Angry Birds. Hvor er Plants vs. Zombies. Det er sikkert godt for min produktivitet, men jeg vil have mine spil
• Tweetdeck – Jeg var storforbruger af Tweetdeck på iPhone fordi den kunne integrere både Twitter og Facebook. Det kan jeg ikke mere, for Tweetdeck findes ikke. Seesmic er en rimelig erstatning, og kan f.eks. håndtere flere Twitter-konti, men integrerer ikke med Facebook og andre tjenester.

I det hele taget er det her Android virkelig skal håbe at få moment. Der findes et hav af applikationer, men kvaliteten er generelt lavere. Og de er sværere at finde, da der ikke er nogen kontrol med Android Market, som vi kender det fra App Store.

Konklusion

Det er jo svært at komme med en konklusion baseret på en lille uges brug. Men overordnet set er jeg glad for at have skiftet. Når man arbejder med telefonen har man hele tiden en fornemmelse af, at der er flere ting der kan tilpasses og mere der kan optimeres. Man bliver aldrig færdig med den, men kan konstant finde nye muligheder. Det er fordelen ved at være kommet fri af Apples kontrol. Det er mere kaotisk – men det er også lidt sjovere. Og så bestemmer man pludselig selv. Det kan jeg også ret godt lide.

• Dag 186 – “Farven af sommer”. Gik tur i Århus og kom forbi en duftende grønthandler, hvor alting var rødt!
• Dag 187 – “Alt for tidligt”. Bestyrelsesmøde i København – op alt for tidligt (selv for mig)
• Dag 188 – “Det sker bare ikke det her”. FANDME om jeg ikke forstrak mit knæ igen – og er tilbage med benskinne og krykke. Lige hvad jeg havde brug for!
• Dag 189 – “Trøstetelefon”. I irritation over at have ødelagt mit ben igen besluttede jeg mig irrationelt for at købe en ny telefon.
• Dag 190 – “Laver larm”. På besøg hos min mor der fylder 70. Ingen i min familie er særlig glade for at blive fotograferet, så motiverne måtte blive nogle andre. I dette tilfælde en af de mekaniske legesager som Rebecca og Lillian legede med
• Dag 191 – “70 år”. Min mor blev fejret på Ninnas Naturcafe – og der var stadig ingen der ville fotograferes …
• Dag 192 – “Varm nat”. Tropenat i Danmark i de her dage – og det giver mosekonebryg i Ørum.

Men har det forbedret mit fotografi at tage et billede hver dag i et halvt år? Det syntes jeg afgjort. Man kommer til at tænke mere visuelt, bliver bedre til at spotte motiver hurtigt – og man bliver bedre til at betjene kameraet. Nu må vi så se om det sidste halve år, kan give mig evnen til fordybelse og koncentration.

• Dag 179 – “Scene”. Holdt foredrag for Syddansk Erhversskole på deres medarbejderdag.
• Dag 180 – “Genbrugs JFK”. Genbrugsbutik i Haderslev.
• Dag 181 – “Grand Place”. Bruxelles.
• Dag 182 – “Venter på …” Stadig i Bruxelles. Jeg sad på en fortovscafe, da jeg så hende på den anden side af gaden.
• Dag 183 – “Kortspillerskerne”. Der sad fire kvinder på en restaurant ved Grand Place og spillede kort i sommernatten. De var så optagede at spillet, at de ikke ænsede noget omkring sig
• Dag 184 – “Fatal vision”. En af de ting jeg fik hjem fra konferencen
• Dag 185 – “For evigt”. Rebecca er utrolig stolt af sine perleplader – og elsker når de bliver fotograferet