Google ved stort set alting om mig. Jeg har både mine private mailkonti og mine firmakonti hos Google. Jeg har Google Buzz. Jeg bruger Google Reader, Google Calendar og Google Docs. På mange måder er Google omdrejningspunktet i min digitale virkelighed, som det formentlig er tilfældet for mange.
Og det bekymrer mig ikke. Ikke det mindste. Fordi jeg ved, hvorfor Google indsamler al den information. Fordi jeg forstår at Google, som virksomhed, er sat i verden for at tjene penge – og fordi jeg ved de gør det gennem reklamer.
Jeg er fuldt ud klar over at jeg, som individ, er dybt uinteressant for Google. Jeg er bare et nummer i tabellen, en del af bitstrømmen, en mulig cashcow og et argument for at sælge annoncer. Og … det kan jeg godt lide.
Der er ingen tvivl om, at jeg stoler mere på Google, end jeg stoler på staten. Fordi jeg er helt klar over, hvad Google vil med mine data – og jeg godt ved, at de har meget at miste ved at misbruge dem. Den bevidsthed er tryghed for mig. Jeg forstår, at jeg er en del af den kommercielle maskine, som holder Googleplex i live – og jeg accepterer det. Er jeg naiv? Nej jeg er ej – jeg er bare realist. Der er ingen hos Google, der har lyst til at bruge ressourcer på at skabe hemmelige arkiver om mig. For det er ikke penge værd – og hvis det kom frem, ville det betyde alvorlig ridser i troværdighedslakken.
Mit forhold til staten og dens overvågning er lige omvendt. Jeg ved ikke, hvad PET holder øje med. Jeg ved ikke, hvad de bruger data til – og jeg ved slet ikke, hvad de kan bruges til i fremtiden. Formålet er uklart og dermed falder min tillid.
Efterretningstjenester interesserer sig, i modsætning til virksomheder, i høj grad for individder. Derfor er vi nød til at holde øje med dem. Derfor har vi brug for at kunne beskytte os mod overvågning og registrering fra statens side. Fordi konsekvenserne kan blive alvorlige. Måske ikke lige nu, men vi ved principielt ikke, hvad der kan ske i fremtiden. Og vi har ingen ide om, hvad der faktisk bliver lagret om os.
Derfor stoler jeg på Google … men jeg stoler ikke på staten.
