Censur på nettet løser ikke terrorproblemer

I dagens aviser videregives et Ritzau-telegram (blandt andet Politiken, Berlingske og Ekstra Bladet) om at SF vil gøre det forbudt, at surfe efter “terrorrelateret materiale” online. Personligt lægger jeg ikke skjul på, at jeg er temmelig venstresnoet – og så meget desto mere fortvivlende er det derfor at se dette stykke populistiske overbud komme fra et parti der, i hvert tilfælde indtil for nyligt, stod som en del af fornuftens akse i danske politik.

Men nu har SF (eller i hvert tilfælde retsordfører Karina Lorentzen) decideret tabt sutten. Ideen om at kunne bekæmpe terror ved at forbyde folk at finde opskrifter på bomber på nettet lyder besnærende – men er samtidig også håbløst dødfødt og direkte farlig.

Første problem er det åbenlyse – nemlig hvordan man skulle håndhæve det. Filtre fungerer notorisk ikke. Formentlig er tanken, at det ganske enkelt skal bruges til at kunne straffe folk før de gør noget – hvis man i forvejen har mistanke til dem. Så behøver vi ikke at spekulere så meget på håndhævelsen, det er jo mere en sag for domstolene. Så langt så godt.

Men så kommer problemet. Nemlig definitionen af “terrorrelateret materiale”. For hvad er det. Her i huset hvor jeg er befinder sig lige nu:

• New Model Armys single “Here Comes The War”, hvor der er trykt instruktionerne i hvordan man laver en atombombe (det skabte også en del kontrovers dengang)
• Fyrst Krapotkin: En Anarkists Erindringer – som i den grad må siges at være terrorrelateret
• Graham Greene: Manden der var Torsdag
• Maos Lille Røde
• En bog om Koranen
• Brett Easton Ellis: American Psycho
• Filmen “Fight Club”
• Det Kommunistiske Manifest
• Nietzsche: “Hinsides Godt og Ondt” samt “Således Talte Zarathustra”

… og utvivlsomt bunkevis af andet materiale som handler om at omstyrte samfundet – blandt andet med vold. Hvilket af disse værker skal det være ulovligt for mig at besidde, hvis SFs forslag blev virkelighed? Er Karina Lorentzen overhovedet klar over hvilken glidebane hun er startet på.

Jeg er godt klar over at KL henviser til videoer med terrorhandlinger og den slags. Men hvis vi først åbner det bal, så er der altså en lige linie til decideret censur. Vi starter med at forbyde “terrorrelateret materiale”, det næste bliver materiale der handler om hvordan samfundet skal omstyrtes, så tager vi et lille forbud mod samfundsundergravende materiale og så er det næste skridt nemt – det må være forbudt med samfundskritisk materiale. Og så er vi ca. samme sted som de er i Kina eller Iran.

Flot!

ps.: KL sammenligner i artiklen “terrorrelateret materiale” med børneporno. Det lyder fint, men det er rendyrket populisme. Forskellen er, at børneporno rent faktisk er en forbrydelse i fremstillingen. Altså at selve det materiale som folk søger efter kun kan blive lavet, hvis der foregår en forbrydelse. På den måde kan man se børneporno-surferen som en art hæler.

Ydermere er børneporno noget som, på en eller anden måde, er kommercielt. Ved at forbyde folk at surfe efter det ødelægger man et marked. Og ved at ødelægge markedet kan man, teoretisk, forhindre den forbrydelse der ligger til grund for fremstillingen.

Det samme kan ikke siges om bombeopskrifter. Ingen mennesker bliver sprunget i luften under skrivningen af en bombeopskrift.